Søgemaskinernes arbejde semantisk søgning går ud på at lære algoritmerne at forstå meningen med de ord, vi bruger, når vi søger. Når søgemaskinerne forstår begreberne i søgningen, vil de også kunne sætte dem i en kontekst. Forståelse af begreber og kontekst giver et dybere indblik i brugerens intention. Resultatet er mere præcise og relevante resultater til alle dem, der foretager søgninger. Og det er enhver søgemaskines ultimative mål.
Googles nye kernealgoritme, Google Hummingbird, har til formål at kunne bearbejde semantisk søgning. Google har også udviklet en art delelement til Hummingbird. Delelementet hedder RankBrain, og det er et selvlærende system, som kontinuerligt kan udbygge sin viden, når den bliver præsenteret for nye begreber. RankBrain bruges til at bearbejde de mest specielle søgninger, så dens læringskurve bliver så stejl som muligt.
Det er vigtigt at forstå søgemaskinernes motivation for at arbejde med semantisk søgning, for det er dig, der skal tilpasse dit tekstindhold til deres brugere. De store søgemaskiner som Bing og Google vil i stigende grad favorisere tekstindhold skrevet i et naturligt sprog, som giver gode svar på spørgsmål, og som tiltrækker og fastholder læsernes opmærksomhed.