Hvis du skal bande i din webtekst, skal der fandeme også være en forbindelse mellem eden og den følelse, dit hjerte er i grum færd med at flyde over med.
Det, jeg prøver at sige, er, at der skal være en grund til at bande i en tekst, der betyder noget. En vejovervejret en af slagsen (grunden, altså). Du skal ikke bare bande for at gøre det – smart-i-en-fart-bandeord siger mere om afsenderen end om noget andet. Faktisk fjerner de fokus fra både emne og pointe, og du risikerer at fremstå aggressiv og smålig. Og det har du ikke lyst til!
Omvendt er min ganske subjektive vurdering, at du gerne må bande, når det er nødvendigt. Er det nogensinde det? Nej, vil nogle mene. Ja, mener jeg. Bandeord kan udstråle engagement, passion og autoritet. Det kan gøre et dødt budskab levende. Du skal naturligvis ikke være en idiot og bande nedsættende ad nogen. Band for at sætte din frustration fri. Band, når det giver din pointe den opmærksomhed, den fortjener.
Hvorvidt du kan bande i webtekster er altså en vurderingssag. Føl efter, om situationen kræver det. Trial and error, du ved. Bandeordene vil altid fremkalde modreaktioner. Altid. Men du ved, at de har haft en positiv effekt på dit udråb, når andre er på din side og rider på bølgen sammen med dig.
