Når du mangler tekst til hjemmeside

Tekst til hjemmeside

Tekst til hjemmeside kan være mange ting. Men de skal være der. En hjemmeside uden tekst er som en butik, der aldrig har haft besøg en af dygtig dekoratør.

Dekoratøren præsenterer varerne, så de frister. Hilfigers seneste design sælger bare ikke nær så godt, hvis det skal foregå direkte fra papkassen, det kom i.

Hjemmesidetekster pakker dit produkt ud af den støvede papkasse.

Men ak!

Var det bare nok…

Tekst til hjemmeside fra en fupmager

Webtekster fra en fupmagerDer var engang en svindler, som kaldte sig selv for dekoratør. En fupmager uden et kreativt ben i sin fupmagerkrop. Han banker på hos dig og taler godt for sin sag. Han har gjort sit bedste for at ligne en kunstner. Der er mærkelige farver i hans hår, og tøjet er sat sammen på kryds og tværs. Han smider om sig med dine produkter, så de lander tilfældigt her og der. Han kalder det moderne. Men det er det ikke. Han har forvandlet din butik til kaos, og kunderne falder i produkterne i stedet for at købe dem.

Tænk, hvis du havde ladet den dekoratør skrive tekster til din hjemmeside.

Skræk og rædsel.

Du må ikke gamble med dine hjemmesidetekster

Det kræver en rigtig – en professionel – dekoratør at skrive hjemmesidetekster, der får dine kunder til at føle sig underholdt og godt tilpas, når de besøger din virtuelle butik. Kun sådan får de lyst til at handle hos dig og komme igen en anden gang. Du ville aldrig gamble med din troværdighed på kasino, så hvorfor gøre det med dine webtekster?

Nej, jeg vil ikke gamble

Sæt ikke troværdigheden på spilKan man dekorere med ord? Ja, man kan. Der er lige så meget farve, form, funktion og inspiration gemt i ord som i de materialer og stoffer, dekoratøren har medbragt i sin varevogn. Og her taler vi ikke om fupmageren fra før. Han har bare lejet sin bil for at overbevise dig om, at han har noget i bagagen. Men der er ikke andet end en gammel gardinstang.

Men hey – hvis man kan koge suppe på et søm, kan man vel også indrette en butik med en enkelt gardinstang… Eller?

Hvordan kan du så vide, om dekoratøren lever af at forfatte tekst til hjemmesider med en rusten jernstang, eller om han faktisk har noget at tilbyde?

Du besøger ham.

For ser du, den gamle gardinstang er en landingsside.

Forvirret?

Gardinstænger er såmænd nødvendige. Ellers ville dekoratøren konstant få solen i øjnene. Og sådan udretter man ikke meget.

MEN DER SKAL VÆRE ANDET OG MERE END GARDINSTÆNGER AT SE, NÅR DU BESØGER DEKORATØREN.

Der skal være noget, der vidner om, at han – eller hun – kan lide at dekorere for både robotternes og æstetikkens skyld. Hvis hun kan det, har hun helt sikkert dekoreret sin egen butik med masser af farverige, formfulde ord. Velplejede hjemmesidetekster over det hele. Måske på en blog. Måske i små rum rundt omkring. Og billeder er der sikkert også. Har du ikke set dem før? Så er de nok helt unikke og lavet specielt til lejligheden.

Ungå gammelt jern i din webtekstSe, det er en tekstforfatter, der forstår sig på dekoration. En, der ved noget om tekst til hjemmesider.

Luk kun trygt op, for når hun banker på din dør, hører du ingen hul rumsteren fra gammelt jern.

Tekst til hjemmeside kan være mange ting

Det kommer an på, hvilken biks du driver. Når du beslutter dig for at blive den stolte ejer af en webside, skal du bruge en eller anden form for tekstindhold. Ellers overlever den ikke længe efter fødslen.

Hjemmesiden har en startside/forside, og her skal du – men mest jeg – lægge mange kræfter. Foruden at være selve websidens ansigt, er forsiden og også den side, som flest mennesker havner på via backlinks. Når disse backlinks begynder at dukke op af sig selv, vil ankerteksten typisk være enten brand eller domænenavn, altså din forside. Så hjemmesideteksten til din forside skal spille. Ingen falske toner.

Tekst til hjemmeside kan også være produktbeskrivelser, hvis din biks faktisk er en biks. Som webshopejer må du ikke undervurdere værdien af unikke produkttekster. Det er point direkte ind på din SEO-konto. Du kan selvfølgelig også bare kopiere produktbeskrivelserne fra leverandøren, hvis du er ligeglad med med, at den konto går i minus.

Tekst til hjemmeside kan give dig masser af eksponering

Ville du linke til en hjemmeside uden indhold?

Naaa, vel?

Ville du så linke til en hjemmeside med sjove, underholdende, informative og interessante artikler? Tjoo, det ville du nok. Og folk gør det hele tiden. De kan slet ikke lade være. Hjemmesidetekster kan nemlig også være blogartiker, som giver dig flere besøgende via Google. De gode tekster får folk til at blive på din side i længere tid, og de kommer sandsynligvis igen, hvis du har givet dem en fed læseoplevelse. I mellemtiden linker de til dine artikler fra deres egen hjemmeside. Og bum, Karla. En masse ekstra trafik til din hjemmeside takket være gode hjemmesidetekster.

Som en del af din SEO-optimering har du brug for SEO-tekster. Dine blogartikler kan godt fungere som SEO-tekster, men jeg vil anbefale dig særlige landingssider til dine søgeord. SEO-tekster kræver altid en grad af kompromis med den frie kreativitet. Hvor stort det kompromis må være, afhænger af skribentens evner. Selv arbejder jeg kun med ganske små, ubetydelige kompromiser. Men det kunne du nok regne ud, at jeg ville sige. Bedst er det dog altid at holde sine blogartikler kompromisløse. Dem skriver man for sine læsere. Og kun for dem.

Tekst til hjemmesiden kan også smides ud på de sociale medier. Godt nok medregner Google ikke SoMe-aktivitet som en direkte SEO-faktor. Men det tæller. Et eller andet sted. Og samtidig er de sociale medier et godt sted at skabe opmærksomhed omkring din hjemmeside. Men det kræver de rigtig gode tekster.

Vil du have nogle?

Ja tak