Jeg har hermed givet mig selv ultimativ frihed. En kategori til alt det, der ikke må være andre steder. Men det er jo din egen blog? Ja. Men den er nu en gang struktureret sådan, at vælger man en kategori med en rimelig specifik overskrift, skal der også være artikler med rimelig informativt indhold at finde derunder. Helst uden alt for meget syrlighed og skvalderkål. Det er jo et ordentligt sted, det her.
Men der er noget menneskeligt ved at slippe det værste løs. Og ved du hvorfor? Fordi vi er så ens, at der altid vil være nogle, der kan genkende det. Det værste, råben og skrigen, fuck, brok og bøvs er menneskeligt. Sjovt nok. Hvilken charmerende art vi tilhører, du og jeg.
Så er det sagt
Kategoriens navn er inspireret af Lise Nørgaard og klummen ’Så er det sagt’, som hun skrev i Politiken, da hun var ung journalist. Lise Nørgaard bruser frem, siger hvad der passer hende, og det er vores problem, hvis vi ikke kan lide det. Bevares, Lise havde helt sikkert mere stil og pli, end du finder her. Bare ærgerligt.
Here’s to Lise!
Overrask mig med dit brok
Ann Handley har sagt til mig (læs: skrevet i en af sine tekster), at jeg ikke skal advare hende, før jeg himler op om noget. Bare gør det! Så er det mere effektivt.
Se nu der… Jeg har allerede overtrådt en regel! Inden jeg overhovedet er kommet i gang. Kan du se, hvor svært det er at være regelrytter. Så det er jeg ikke her. Hesten er skyllet ud med badevandet, og jeg nåede ikke engang at købe en saddel.
Desuden skriver jeg her i første omgang for mig selv. Hvis du har lyst til at læse med, bliver jeg kun glad for dit selskab. Og hvem ved. Måske bagholdsangriber jeg dig direkte på et socialt medie i bedste overraskelseselementær stil en dag. Du ser den aldrig komme.
Men for øjeblikket foregår det lige her. Måske gør jeg det til en daglig syder. Eller en ugentlig revser. Det vil vise sig. Det kommer helt an på, hvor sjovt det bliver.