Jo.
Det synes jeg godt, man må.
Det er mit korte og kontroversielle svar på mit eget spørgsmål.
Og nu sidder jeg så her og venter på, at bomberne skal springe omkring mig. For jeg lover dig, at mange vil protestere.
Du har måske aldrig tænkt på, om man kan tillade sig at bande på sin blog, sin hjemmeside eller på de sociale medier. Det har jeg. Det skyldes nok, at mit dagligdags talesprog godt kan forvilde sig ud på et ikke så stuerent spor. Og min lilletå behøver ikke at kollidere med noget bordben, før det sker.
Jeg er ikke religiøs, så eder og forbandelser ringer ikke dommedagsklang for mig, når jeg bruger dem. De er nærmere et udtryk for, at jeg i nogle situationer er helt sikker på, at verden yder mig urimelig modstand. For eksempel i form af absurde mængder vasketøj fra to børn. Eller en porcelænsgenstand i tusind stykker på gulvet, fordi min kat i vinduet aldrig har slået elegance op i en ordbog. Regnvejr i det præcise tidsrum, hvor jeg forlader hjemmekontoret med retning mod dagplejen, er heller ikke en favorit.
For helvede da.
Kan man bande – professionelt?
Men det er jo noget helt andet med tekster på nettet, som man skriver i en professionel sammenhæng. Er havnearbejderlingo foreneligt med professionalisme? Kan såkaldt grimt sprog nogle gange være genialt? Synes du, at de her spørgsmål er ledende?
Lad mig præsentere dig for Cara Mackay, som fremstiller og sælger en art luksus-skure i (hvad der lader til at være) en ret profitabel virksomhed. Hun udgav en post på LinkedIn i januar sidste år. Og den er ikke for dig, der troskyldigt folder dine hænder til amen i kirken. Hun skriver artiklen midt i en sky af frustration over, hvor meget der kan distrahere og tappe hendes energi, når hun arbejder hjemmefra.
Kold, klistret havregrød fra den mindstes morgenmad sidder rundt omkring på det, der efter kl. 8.30 skal forestille at være mit arbejdsbord. Men først skal jeg sparke mig derhen for legetøj, vasketøj og nullermænd, der ligger der, fordi jeg i går prioriterede en kunde højere end støvsugeren.
Det er et udpluk fra min gennemsnitsmorgen, og nogenlunde sådan føler Cara sig også udfordret. Og det skriver hun om på LinkedIn. Krydderiet? Masser af sproglige urenheder. Fra en professionel forretningskvinde. Og den artikel gav hende både et eventyrligt antal kommentarer og uvurderlig eksponering.
Se, det er genial markedsføring.
You stumble past all that shite lying in the hall and make a break for the kitchen table. 30 minutes in to your emails that you were NOT supposed to open before starting on the actual work … You think. Huh, I know, I’ll just sort that washing out and load the dish washer whilst I’m thinking over a million and one other things that need doing. Before you know it you’ve spent your day in and out of different tasks not completing any and the house is still a shit pit regardless of your half arsed attempts. 3.15pm It’s time to get the kids and chaos descends once more …
Hvorfor er det genialt? Fordi Caras budskab spiller perfekt sammen med sproget, mediet og situationen. Gennemgangen af den travle, kaotiske morgen rammer hendes kundegruppe smack midt i hjertet. De kan genkende det. De kan føle det.
Og så må man godt.
What’s behind door number three?
Trommehvirvel …
For nu kommer forbeholdet, der hører til mit svar øverst i artiklen.
Hvis du bander i en webtekst, kan vores opfattelse af dig udvikle sig i de tre følgende retninger:
- Det er bare for nemt at være dig. Du bander, fordi du kan. Og den slags skaffer dig en hurtig omgang negativ opmærksomhed. Du har ikke betalt for dine bandeord.
- Du fremstår aggressiv. Hvem gider have noget at gøre med en arrig skribent, som tydeligvis aldrig har lært at beherske sig. Man får lyst til at forære dig en situationsfornemmelse.
- Du har i den grad betalt for dine eder. Hår har ufrivilligt forladt din hovedbund. Du prøver at følge en åndssvag psykoterapeuts råd om at tælle til 10, men det virker ikke (surprise!), og du må bare ud med det. Du står ved dine bandeord og kunne ikke drømme om at undskylde.
Gå efter dør nummer 3!
Man fornemmer din blottede sjæl og din frustration over den situation, du deler med dine læsere. Bandeord understreger dit budskab, som ikke ville have været det samme i et sprog, der lige har forladt vaskemaskinen. Din tekst er autentisk, og selvom du med sikkerhed vil få smæk for dit ordvalg i kommentarfeltet, er dine bandeord acceptable. De er nemlig uløseligt forbundne med det, dit hjerte nu flyder over med.
Cara valgte at overhale LinkedIn indenom, fordi hun var træt af den besnærende, konservative tone i virksomhedskommunikationen på LinkedIn. Hun besluttede, at hendes budskab umuligt kunne tæmmes af krav om ordentlighed. Jeg føler mig stærkt tiltrukket af den tankegang. Når man skriver tekster, handler det om at træde ved siden af. I hver fald når det er mig, der har magten over keyboardet.
Hun må jo være dum
Hvad vil det så sige at træde ved siden af den udspændte tekstforfatterline? Våde fødder? Frit fald uden sikkerhedsnet? Måske. Det kommer an på, hvor meget og hvor elegant du kan vriste dig fri af ‘skal og bør’.
Det handler om at jonglere lidt med ordene i stedet for blot at stille dem op på række. Puf til dem. Kast dem op i luften, så der opstår billeder. Skub salt og peber til side og opdag, hvad der ellers findes på krydderihylden. Band, hvis det er den eneste måde, hvorpå du kan ære dit budskab. Band, hvis situationen kræver det. Og kan bære det. Hvis ikke, så brug – nej, frås med alle de øvrige ord.
Cara fik hug for at sige ‘fuck’. Kritikerne angreb Cara for manglende professionalisme, og nogle beskyldte hende indirekte for at have problemer med intelligensen. Men hun kunne tage det hele og svarede tilbage, at det vigtigste for en virksomhedsejer er at være sig selv. Og som Cara selv skriver – Jeg bander næsten hver dag! Mange af kommentarerne indeholder også en påstand om, at Caras bandeord er unødvendige. Kløgtigt og hurtigt kommer der et modsvar fra en anden læser, som påpeger, at den fine, rene ‘skal og bør’-udgave af artiklen sandsynligvis kun ville nå op på omkring 100 læsere. I stedet for nåede den ægte vare (læs: ægte Cara) op over 10.000 læsere!
Der er ikke noget lighedstegn mellem ægthed og bandeord. Ikke noget lighedstegn mellem ‘skal og bør’ og ingen læsere. Det er en kunstart at skrive, og her findes slet ingen lighedstegn. Ud over grammatikken og retstavningen, er der ingen regler, du kan forholde dig til, når du skriver. Og selv de to størrelser kan du påkalde dig retten til at pille ved, hvis du gør det med stil.
Kommunikation er ikke nogen eksakt videnskab. Og jo mere man prøver at gøre den til én, jo større risiko er der for at kvæle barnet med garnet.
Den stakkel!
Sig det, du vil sige
- på den rigtige måde
- på det rigtige sted
- på det rigtige tidspunkt
- til de rigtige mennesker
Kommunikation er det, der virker.
Godt nytår!